SOMMERRUNDVISNINGER 2024

Stjernehimlen er sat på pause på Ole Rømer Observatoriet indtil efteråret 2024. Lørdag 1. juni kl. 10 åbner billetsalget til de kulturhistoriske rundvisninger på observatoriet, som vil finde sted i skolernes sommerferie.  

Oplev en spændende guidet tour med fokus på kulturhistorien og arkitekturen rundt på observatoriet, inden man igen kan få en stjerneoplevelse efteråret 2024. 

Hver rundvisning varer en time med mulighed for at udforske Ole Rømer-Observatoriet og dets omgivelser og stille spørgsmål til rundviseren efterfølgende. 

Rundvisningen tager udgangspunkt i Ole Rømer Observatoriets unikke placering i Aarhus, og hvordan observatoriet spillede en vigtig rolle i Aarhus’ udvikling som universitetsby. I mange år var observatoriet desuden centrum for udforskning af himmelrummet. Man vil også høre om nogle af de interessante personer, som har haft deres gang på observatoriet, og gå på opdagelse blandt kikkerterne i observatoriets to kupler. 

Billetter til de kulturhistoriske rundvisninger bliver sat til salg 1. juni kl. 10 og finder sted 
hver torsdag i skolernes sommerferie fra 4. juli-8. august kl. 11 og kl. 13. 

Programmet for rundvisningen er:
•    Vi mødes i forhallen
•    Besøg kikkerterne i de to kupler
•    På opdagelse i observatoriet
•    Historien om Ole Rømer Observatoriet – fortid, nutid og fremtid
•    Spørgsmål eller opdagelse på egen hånd.

Alle er velkomne til rundvisningerne.

Billetpriser
70 kroner for voksne
35 kroner for børn

De astronomiske forevisninger med mulighed for at kigge på aftenhimlen gennem observatoriets store teleskop åbner igen til efteråret 2024.

Fakta 

Rundvisningerne finder sted hver torsdag i skolernes sommerferie uge 27-32, kl. 11 og kl. 13.   

Link til torsdage kl. 11.00

Køb billet til en kulturhistorisk rundvisning på Ole Rømer Observatoriet, kl. 11.00 

Link til torsdage kl. 13.00

Køb billet til en kulturhistorisk rundvisning på Ole Rømer Observatoriet, kl. 13.00 

Læs om Ole Rømer Observatoriet på liste over verdens bedste steder.